Butik Solvej

Mit navn er Solvej Rasmussen og jeg er kvinden bag Butik Solvej, som tidligere hed Butik Pernille. Jeg og min datter Stina overtog Butik Pernille i Glamsbjerg i oktober 2014.

For os begge gjaldt det, at vi trængte til noget nyt i vores arbejdsliv og hvad var så mere nærliggende end at overtage en butik der havde eksisteret i 18 år? Nærliggende var det måske ikke, da ingen af os tidligere havde arbejdet i tøjbranchen, men vi havde erfaringen med det bagved liggende og så tog vi udfordringen op og har ikke et øjeblik fortrudt.

I juni 2017 trådte Stina ud af ledelsen og har i september 2019 søgt nye udfordringer. April 2018 åbnede jeg også en Butik Pernille i Aarup. Denne har jeg valgt at viderefører under navnet Butik Solvej,  efter at jeg har lukket afdelingen i Glamsbjerg den 7 marts 2020.

Personalet i Butik Solvej

Solvej Rasmussen

Jeg er 56 år og sammen med min mand Jesper Ulskov, har jeg to piger, en dreng og 5 børnebørn som alle beriger min hverdag.

Vi bor - i fællesskab med vores ældste datter, svigersøn og barnebarn - på en gård i Frøbjerg, hvor naturen er lige rundt om hjørnet.

Min fritid, bliver brugt på familien, løbe- og cykelture og godt selskab i venners lag.

Jeg har i mit arbejdsliv prøvet lidt af hvert. Er uddannet i el butik for mere end et halvt liv siden, er pædagoguddannet og arbejdet på døgninstitution med børn og unge og ikke mindst, har jeg lært bogholderiets univers igennem min mands murervirksomhed.

Konni Kvist Jensen

Jeg er 55 år og gift med Michael og sammen har vi Vissenbjerg Bageri. Vi bor i Tommerup og vi har 2 børn, en dreng og en pige og er lige blevet mormor og morfar til en dejlig lille dreng.

Fritiden nyder jeg med familien og lange gåture.

Jeg har været i Glamsbjerg butikken siden april 2017 og er nu rykket med til butikken i Aarup..

Jesper Ulskov

Jesper er 56 år og er min ægtemand gennem mere end 30 år. I daglig tale bliver han kaldt ”Pedellen”, men er meget mere end det.

Han er min sparringspartner og er ham der sørger for de fleste praktiske ting vedr. Butik Solvej.

Jesper har gennem de sidste 20 år været selvstændig og har nu firmaet Ulskov Bolig. Hans store erfaring indenfor byggeri gør, at der altid er nye ideer og ret hurtig bliver de udført til stor fordel for Butik Solvej.

Find os her

Åbningstider

Mandag: Lukket

Tirsdag til fredag: 10.00 - 17.30

Lørdag: 09.30 - 13.00

Butik Solvej

Bredgade 39, 
5560 Aarup
Tlf.: 40 20 00 03
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.